Traume

Hvad er et traume?

Traume betyder sår eller skader. Opstået som følge af en rystende oplevelse der ubevidst virker skadeligt på en person længe efter at begivenheden er indtruffet.
Det er sår som ikke er helet og har givet ar på sjælen.
Et traume er egentlig en oplevelse, der har sat sig i kroppen, fordi det tror, at det beskytter dig. Det er en erindring, som kroppen husker.

Hvordan opstår et traume?

Et traume kan opstå i en situation hvor:

• du er allermest tryg, og alle celler i din krop slappe af
• der sker noget uventet, noget du ikke er forberedt på
• du er alene, og at der ingen udvej. Du kan hverken kæmpe eller flygte
• din krop går i chok og stivner

I METAsundhed bliver det kaldt en UDIN = Uventet – Dramatisk – Isolerende – Nul strategi

I det øjeblik, hvor din krop gik i chok og stivnede, blev energien/ubehaget fastlåst og har givet dig et følelsesmæssigt ar. Vi skal tilbage til den oplevelse fra fortiden, hvor dit følelsesmæssige ar opstod, for at forløse årsagen, så du kan slippe ubehaget og traumet.

Hvor slemt skal det være, før vi taler om et traume?

Et traume kan være både stort og voldsomt eller lille og tilsyneladende ubetydeligt. Det er ikke kun de store traumer, der kan have en dyb indvirkning på os. Store traumer opstår ofte som følge af akutte, uventede og chokerende oplevelser som:

• Trafikuheld
• Voldsoverfald
• Længerevarende pinefulde belastninger som krigsbegivenheder, alvorlig sygdom, skilsmisse, adskillelse fra nærtstående i barnealderen eller seksuelle krænkelser.

På den anden side kan små traumer være de situationer, vi oplever i vores hverdag, hvor vi:

• Bliver gjort forkerte
• Bliver skældt ud
• Bliver irettesat
• Bliver efterladt af vores forældre uden at de har hørt, at vi er vågnet i vores tremmeseng
• Ikke bliver trøstet, når vi har brug for det
• Bliver holdt udenfor i en leg
• Og listen fortsætter i det uendelige.

Store og små traumer har indvirkning på vores liv

Både store og små traumer kan have en betydelig indvirkning på vores liv og følelsesmæssige velbefindende, da de alle har efterladt et følelsesmæssigt ar. Det er vigtigt at være opmærksom på, og at alle traumer, store som små, fortjener opmærksomhed og bearbejdning.

Når det kommer til at identificere traumer, er det ofte nødvendigt at se tilbage til vores tidlige barndom, typisk før vi når en alder af 6-7 år. I nogle tilfælde kan traumer endda stamme fra tidligere generationer, hvilket gør det endnu vigtigere at undersøge vores baggrund. Det er ikke altid let at afgøre, om man bærer rundt på et traume, da livet kan føles hårdt og udfordrende uden at man nødvendigvis kan pege på en specifik årsag. Nogle gange kan man dog tydeligt huske traumatiske oplevelser, mens andre gange kan man være uvidende om, hvorfor livet føles så svært.

Hverdagstraumer sætter sig i kroppen

Mange mennesker ser tilbage på deres barndom med gode og trygge minder, men det betyder ikke, at der ikke kan være traumatiske oplevelser i deres opvækst. Opdragelsen kan have været lidt hård, og man kan have manglet den kærlige omsorg, man havde brug for. Det kan være, at man har oplevet at blive indlagt på hospitalet uden sine forældre, er blevet storesøster uden forberedelse eller blevet skældt ud og gjort forkert. Disse oplevelser behøver ikke nødvendigvis at virke forfærdelige i øjeblikket, men de kan stadig have haft en betydelig indvirkning på os. Det kan være historier, som vi husker tydeligt og fortsætter med at fortælle, fordi de stadig påvirker os fordi det har givet et følelsesmæssigt ar.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at vores følelsesmæssige velbefindende kan blive påvirket af både store og små traumer. Uanset om det er en enkeltstående voldsom begivenhed eller gentagne små belastninger, fortjener traumer vores opmærksomhed og bearbejdning for at skabe mulighed for heling og forbedret livskvalitet.

Læs artiklen Fysiske sygdomme kan skyldes oversete barndomstraumer 

Hvordan et traume sætter sig så i kroppen

Lad os se på et eksempel på et lille traume eller et hverdagstraume for at illustrere processen:

For eksempel har du måske oplevet en situation i skolen, hvor læreren bad dig om at komme op til tavlen. Du var nervøs, og du følte dig udstillet, til grin, usikker og dum. Du bemærkede, at nogle af dine klassekammerater sad og grinede, og du var overbevist om, at de grinede af dig. Du sagde ikke noget og gemte ubehaget inde i dig selv. Du overlevede situationen, livet fortsatte, og det gik mere eller mindre i glemmebogen, men kroppen husker og vil gøre alt for at undgå, at du kommer i en lignende situation.
Mange år efter den oplevelse, frygter du nu at skulle tage ordet foran en gruppe mennesker. Det gør dig usikker og urolig, alt andet end selvsikker.

Fysiske reaktioner:

Bare tanken om at skal fremlægge til et personalemøde, hvor der sidder 10 af dine kollegaer, får:

• din hals til at snører sig sammen
• dine hænder til at blive kolde og klamme
• dit hjerte til at hamre
• dit ansigt og hals til at rødme
• din maven til at slår knuder
• din hjerne til at gå i stå

Alle disse reaktioner styres af det autonome nervesystem, den del af nervesystemet, der fungerer underbevidst, hinsides bevidsthedens kontrol.

Tænk på det autonome som automatisk – det er den del af nervesystemet, der regulerer fordøjelsen, hormoner, nervebaner, kropstemperatur osv., uden at du har bevidst kontrol over det. Du kan ikke beslutte dig for at ændre din hjerterytme, ændre blodtilførslen til lemmerne for at afkøle dem osv.

Fortidens følelser og erindringer:

Når din krop foretager disse autonome fysiologiske forandringer, er det, fordi du har forbundet den fremadrettede tanke om at stå foran dine kollegaer og fremlægge med fortidens følelser og erindringer om den ubehagelige oplevelse om at fremlægge for andre. Når denne fremadrettede tanke konsekvent bliver forbundet med fortidens følelser af angst, fiasko eller flovhed, vil sindet med tiden tvinge kroppen til at respondere automatisk på den følelse.

Hvad sker der i kroppen når vi bliver udsat for et traume?

Instinktivt gør du alt for at undgå den ubehagelige situation hvor du helt uventet oplever at de griner ad dig. Når du bliver udsat for ubehagelige situationer, aktiveres din kamp eller flugtrespons.
Hvis der ikke er mulighed for at kæmpe eller flygte, går kroppen i chok og stivner. Lige præcis der, hvor kroppen går i chok, er årsagen til det traume som efterlader et følelsesmæssig ar. I den proces dannes der en overbevisning i dit sind, nemlig ”det du siger lyder dumt og du er til grin”, og du tager en beslutning ”jeg skal have styr på alt”.

Denne overbevisning og beslutning bliver en del af dit ubevidste sind og kan påvirke dig senere i livet. Selvom du som voksen måske ikke længere husker den specifikke hændelse tydeligt, kan denne overbevisning stadig være aktiv og påvirke dine følelser, tanker og handlinger.

Det er vigtigt at forstå, hvordan traumer sætter sig i kroppen, da det kan hjælpe dig med at identificere og bearbejde de negative overbevisninger og beslutninger, der opstår som følge af traumatiske oplevelser. Ved at bringe bevidsthed og healing til disse ubevidste mønstre kan du frigøre dig fra deres indflydelse og skabe mulighed for at leve et mere balanceret og autentisk liv.

Overbevisninger og beslutninger

I traumatiske situationer bliver der skabt overbevisninger og truffet beslutninger, der er ubevidste, men som kroppen gør alt for at undgå at gentage. Disse overbevisninger og beslutninger, der præger vores liv, kan være resultatet af traumatiske oplevelser. Det menes, at 95% af vores traumatiske oplevelser er gemt på det ubevidste plan, hvilket betyder, at vi ikke nødvendigvis kan huske de specifikke hændelser, der var traumatiske, men de har stadig sat sig i vores krop.

Disse ubevidste overbevisninger og beslutninger bliver en integreret del af vores væremåde, og det er muligt, at vi ikke tænker særlig meget over dem, fordi de har været en del af os i lang tid. For eksempel kan man være en perfektionist på grund af behovet for orden. Hvis tingene ikke er ordentligt og ryddet op, kan man føle ubehag og have en frygt for, at andre vil tænke dårligt om en. Det sker, fordi man ubevidst forsøger at undgå at vække “fars vrede” igen. Jo flere lignende oplevelser man har haft, desto mere stresset kan man blive over at skulle opretholde orden både på arbejde og i familien. Kroppen bliver belastet af langvarig stress, og det kan føre til forskellige former for sygdom.

Kan man slippe af med sit traume?

Ja, langt de fleste traumer kan forløses ved hjælp af traumeterapi. Det er en følelsesforløsende terapiform, hvor jeg blandt andet anvender EFT og ThetaHealing, der effektivt og skånsomt kan bearbejde traumer.
Nogle af de traumer, vi bærer rundt på, er endda ikke engang vores egne, men noget vi har arvet fra vores forældre. Det kan være givtigt at være nysgerrig på de negative overbevisninger, som din familie bruger om sig selv og udforske, hvordan de kan have påvirket dig.

Ved at arbejde med bearbejdningen af traumer og de ubevidste overbevisninger kan man frigøre sig fra deres indflydelse og skabe en ny fortælling om sig selv og sit liv.

Det er en proces, der kræver tid, tålmodighed og støtte, men det er muligt at opnå heling og forvandle sit forhold til traumatiske oplevelser.

Hvad sker der hvis jeg ikke gør noget ved mit traume?

Hvis man ikke gør noget ved sit traume, vil de uforløste traumer fortsætte med at påvirke en og gentage sig i ens liv. Man vil opleve, at visse oplevelser og situationer gentager sig på en måde, der minder om det oprindelige traume.

For eksempel kan man blive forladt af sin partner, og derefter tiltrække endnu en partner, der også forlader en. Man kan skifte arbejde gentagne gange, fordi man ikke føler sig værdsat, men så opdage, at den nye leder trigger den samme følelse af utilstrækkelighed. Man kan opleve, at ens grænser bliver overskredet, men ikke formår at kommunikere, hvordan man har det med det, og derfor bliver man igen og igen konfronteret med lignende situationer. Eksemplerne er mange og varierede.

Kroppen reagerer og bliver stresset, når vi bliver udsat for ubehag, som vi ikke tager hånd om. Dette kan resultere i fysiske symptomer såsom smerter i lænden, skuldrene, nakken osv. Kroppen forsøger at fortælle os, at vi skal stoppe op og tage os af vores indre ubalance. Hvis stressreaktionen fortsætter over lang tid, kan det føre til forskellige former for sygdomme.

Nysgerrig på dine traumer?

Hvis du er nysgerrig på, om det, du bærer rundt på, kan stamme fra et traume, er du hjerteligt velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.
Jeg er her for at hjælpe og støtte dig i din personlige udvikling og helingsproces.

“Traumer er måske den meste undgående, ignorerede, undervurderede, afviste, misforstående og ubehandlede årsag til menneskelig lidelse”
– Peter A. Levine p.hd. psykolog