fbpx

Facebook

Instagram

42 70 23 70

Send mail

Book online

Om mig

Om mig

Jeg hedder Anna Mette Strøm Dahl. Jeg er certificeret traumeterapeut og arbejder med følelsesforløsende terapi. Jeg er uddannet EFTMR-traumeterapeut fra EnergipsykologiDanmark.
Jeg er certificeret EFT træner og er blandt de 2 eneste i Danmark som underviser under EFTMRA, udviklet af EFT Founding Master Karl Dawson, UK.

Derudover er jeg META-sundheds terapeut, Reiki master, Soul Body Fusion® og Access Bars™ facilitator.

Jeg har en bachelor i ergoterapi med over 15 års erfaring inden for psykiatri, både sygehus- og socialpsykiatrien. Derigennem har jeg en bred viden om krop og psyke.

Min personlige rejse

Min personlige rejse ind i det alternativer begyndte for snart 20 år siden hvor jeg blev ramt af en depression og smerten ved at miste. På det tidspunkt fyldte de negative overbevisninger om mig selv meget i mit liv og jeg var total drænet for energi. Jeg havde følelsen af, at jeg ikke var god nok og brugte meget energi på at alt omkring mig var i orden. Jeg havde brug for kontrol og jeg passede rigtig meget på mig selv. Jeg døjede med migræne, smerter i kroppen, inkontinens og fik også konstateret knogleskørhed. I dag ved jeg, at det var kroppens måde at fortælle mig at der er noget følelsesmæssigt der er uforløst.

Personligt har jeg oplevet, at mit arbejde med energipsykologi og herunder EFTMR er gået et spadestik dybere. Derved har jeg fået forløst, den bagvedliggende årsag til mine symptomer på en let og effektiv måde, én gang for alle. I dag er jeg taknemmelig for min personlige rejse som har gjort at jeg sjældent har hovedpine og smerter i kroppen men bedst af alt så kan jeg igen hoppe på trampolin samt der er fremgang i opbygningen af mine knogler uden medicin.

Jeg er evig nysgerrig på at søge viden og forståelse for hvordan krop, psyke og sjæl hænger sammen og finde sammenhænge mellem symptomer og årsag. Derfor har jeg løbende uddannet mig inden for forskellige former for energipsykologi og er godt rustet til at møde klienter med vidt forskellige problemstillinger inden for traumer, sygdomme og ubalancer i deres liv.

Mit drive og glæde i mit arbejde som traumeterapeut er at inspirere og hjælpe mennesker til at slippe deres negative overbevisninger, som begrænser dem i deres hverdag, begrænser dem i at være deres autentiske jeg.

EFTMR-traumeterapeut

EFTMR-traumeterapeut er en sundhedsfaglig grunduddannelse som opfylder krav både til momsfritagelse samt RAB. Jeg er medlem af Danske Terapeuter og herved underlagt gældende etikregler og GPDR.

Her kan du se mit CV og min privatlivspolitik.