fbpx

Facebook

Instagram

42 70 23 70

Send mail

Book online

Imposter syndrom

Følelsen af at være utilstrækkelig

Oplever du følelsen af utilstrækkelighed? Knokler du med forberedelse og med at forbedre dit arbejde i frygt for at blive afsløret i mangel på viden?
Mærker du en frygt, inden du poster dit indlæg på sociale medier eller skal stå op foran et publikum?
En frygt, der manifesterer sig ved, at du får ondt i maven, retter i teksten igen og igen, tanker om din utilstrækkelighed osv.

Måske mærker du en ubehagelig fornemmelse i kroppen og tanker, der kredser omkring:

  • Er det godt nok, interessant nok?
  • Er det for meget, er jeg for meget?
  • Vil nogen kritisere mig?
  • Måske burde jeg bare holde mig tilbage…

Tankerne fylder: “Det er fuldstændig uinteressant. Jeg har misforstået det hele. Jeg aner ikke, hvad jeg taler om… Jeg burde slet ikke lave det, jeg laver…”

Du ved godt med din rationelle hjerne, du er forberedt, kompetent og tilstrækkelig, men følelsen vinder over fornuften.

Skammen og frygten for at blive afsløret og set på som en bedrager holder dig tilbage, så du ikke får snakket om, hvordan du har det inderst inde!

Du skal vide, at det er helt normalt:

  • at din frygt for at blive afsløret som ”bedrager” ved, at du udgiver dig for at være specialist inden for dit arbejde eller andre områder i dit liv, er helt normal!
  • at du oplever følelsen af skam og derved ikke får snakket om det.

Du er ikke alene om at have denne frygt for afsløring, selv om det godt kan føles sådan.

Bedragerfølelsen

Imposter syndrom også kendt som ”bedragerfølelse”.

Det er en kompleks følelse, ofte forbundet med en række negative følelser og forestillinger, som er overbevisninger.

Det er en tilstand, hvor du ”fejlagtigt” oplever tvivl om dine evner og kompetencer. Samtidig lever du med frygten for at blive afsløret i, at du måske ikke er så dygtig eller kompetent, som andre måtte tro.

Det er en form for præstationsangst, som ofte opstår i forbindelse med karriere, kompetencer, ry og social anseelse.

Du har en tendens til fejlagtig at tro, at du ikke fortjener den anerkendelse eller succes, du har opnået, og frygter at andre vil opdage, at du egentlig ikke er så kompetent, som du udgiver dig for at være.

Følelser der holder dig tilbage og hindre dig i at forfølge sine ønsker og mål.

Impostor syndromet kan påvirke dig både personlig og din professionel selvtillid.

Imposter syndrom handler på ingen måde om manglende evner eller talenter tværtimod. De mennesker, der oplever imposter syndrom, er typisk kompetente og dygtige, men de har svært ved at tro på det selv, og tvivler konstant på deres egne evner. Det hænger fint sammen med at være perfektionistisk.

Når man er ramt af imposter syndromet, vil tankerne ofte være:

  • Hvornår vil de opdage, at mine evner ikke lever op til deres forventninger?
  • Jeg føler, at jeg er nød til at arbejde mere for at skjule min usikkerhed.
  • Jeg bliver kun rost af min leder, fordi det forventes af hende.
  • Jeg er en bedrager og det vil de finde ud af.
  • Når mine kollegaer finder ud af, at jeg ikke er så dygtig, som jeg giver mig ud for at være, mister de nok respekten for mig.

Disse tanker er almindelige og kan være betydeligt forstyrrende.

Traumer og imposter syndrom

Som traumeterapeut møder jeg mennesker, der skamfuldt sætter ord på, at de ikke føler sig tilstrækkelig i deres arbejde, og at de har en grundlæggende frygt for at blive afsløret.

De tager kurser på kurser eller forbereder sig mere end de næste selv kan rumme – rent og skær for at undgå den ubehagelige følelse af, at nu bliver de afsløret i ikke at være så dygtig, som de giver sig ud for.

Få professionel hjælp til at slippe imposter syndromet.

Med følelsesforløsende traumeterapi kan du blive bevidst om, hvilke følelser der er i spil, og hvilke overbevisninger du lever dit liv efter. Det du kan ændre, er hvordan du reagerer og derved slippe imposter syndromet.

For eksempel:

Din overbevisning er, at du ikke er kompetent og dygtig nok til dit arbejde og du har fået arbejdet, fordi du har givet et indtryk af at være kompetent.

Overbevisningen stammer sikkert tilbage fra en ubehagelig situation, hvor du har været hjælpeløs, fra før du blev 6 år, og hvor du er blevet gjort forkert, fordi du ikke var dygtig nok. Selv om du har glemt situationen så husker kroppen det, og den vil gøre alt i verden for, at du ikke skal stå i en lignede ubehagelig situation. Du mestrer din frygt og ubehag f.eks. ved at være meget forberedt.

For at slippe imposter syndromet/bedragerfølelsen skal du tilbage til situationen, hvor ubehaget opstod for at slippe den.  Det kan du med traumeterapi.

Læs om traumer og traumeterapi.

Du er hjertelig velkommen til at kontakte Traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl på 42702370 til en uforpligtende samtale om dine uhensigtsmæssige roller.

Slip Imposter syndromet. Traumeterapi Skive
Traumeterapeut Anna Mette - Hjælper dig med at slippe angst, omsorgstræthed, stress og smerter
Om Anna Mette Strøm Dahl

Indlægget er skrevet af traumeterapeut Anna Mette Strøm Dahl, som specialiserer sig i følelsesforløsende traumeterapi. Hun har tidligere arbejdet i næsten 20 år som ergoterapeut inden for voksenpsykiatrien, både inden for social- og sygehuspsykiatrien. I løbet af denne tid har hun sideløbende uddannet sig som traumeterapeut. I dag har hun sin egen klinik, hvor hun modtager klienter både fysisk og online. Derudover afholder hun kurser i EFT.

Felt